Kristian Würtz er en dansk politolog og politiker.
Kristian Würtz er en dansk politolog og politiker, der siden 11. august 2011 har været rådmand for først Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune, herefter rådmand for Teknik og Miljø og fra 2018 rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, valgt for Socialdemokraterne. Kilde: Wikipedia

Handicappolitik

Af Solveig Hansen

En mørk januaraften var en stor del af lokalafdelingens bestyrelse og det handicappolitiske udvalg til et debatmøde om den kommende handicappolitik i Aarhus. Tre politikere var inviteret, og der var tilmeldt 46 personer inkl. hjælpere og to døvetolke. Samme eftermiddag havde Henrik Skou og Keld Hvalsø meldt afbud grundet sygdom, så ene mand til at stå for skud var Kristian Würtz.

En god by

Kristian Würtz, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse sidder ikke i Handicaprådet, men var glad for muligheden for drøftelserne på temamødet og takkede for invitationen. Planerene er, at Aarhus skal være en god by for alle. Spændende at kunne øge mulighederne for personer med handicap i denne by, der jo er i udvikling. Plus minus 20.000 til- og fraflyttere hvert år, så der er altid nye input til denne slags drøftelser.
– Et sted, der bedrøver mig, er, at alt for få med handicap er tilknyttet til arbejdsmarkedet. Over 1000 aarhusianere er på ledighedsydelse – altså tilkendt fleksjob, men uden at være ansat i et sådant. Ikke alle kan opnå mulighed for at arbejde, men de, der kan, bør hjælpes i job – fokus på området vil forhåbentlig få flere i fleksjob. Det er mine overordnede perspektiver pointerede Kristian og tilføjede:
– Beskæftigelseskonjunkturen må jo kunne bane vejen.

Kristian Würtz, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse mener, Voksen-handicap skal gentænkes, – i et tempo, hvor hele apparatet kan følge med!

Kristian vil gerne, familier med handicappede børn og voksne får bedst mulige vilkår. Han mener ikke at være ekspert på det sociale område, men jo flere aarhusianere, jo flere med handicap. Kristian modtager personlige henvendelser, der afspejler en bekymring over, at behovene ikke ”mødes”.
– Voksen-handicap skal gentænkes, mener Kristian, – men i et tempo, hvor hele apparatet kan følge med!

Ping-pong med deltagerne

Marianne Banner fra Landsforeningen Autisme var blandt de første, der fik lov at ”skyde”:
– Familier har et retskrav på hjælp, det står i FNs Handicapkonvention og i dansk lov. De bliver henvist over i familieafdelingen, det er pip! Voksne med autisme er på kontanthjælp, til man er fyldt 40 og får stress og angst af at blive ”kostet rundt”, men der er en paragraf 34, der siger, man kan få hjælp til for stor husleje, tandlægehjælp og alt muligt.
Økonomien kommer ikke os ved, det er jer politikere, der skal sørge for, behovene bliver mødt.

Marianne Banner mindede os alle om Handicapkonventionen OG SL § 34

Kristian:
– ja, Marianne, når et barn får en diagnose, er man henvist til hjælp fra familiecentret. Opdelingen er jo ikke lovbefalet. Målet er en god hverdag, så vi kigger på, hvordan vi skal organisere os fremadrettet. Og vi skal sikre, at økonomien holder. Vi mangler ca. én procent hvert år.

Thomas Arpe:
– Der var et stormøde for nogle år siden, Gentænk, hvor tre fokusgrupper blev nedsat. Hvad førte det med sig?

Kristian forklarede:
– Gentænk er en proces, der er i gang. Der er vedtaget en overordnet ramme på voksen-handicap. Tidsplanen har været for ambitiøs, og ønsket om, at der allerede i år skulle etableres mødesteder i alle fire centre.

Dorthe:
– Kommunen skal droppe kassetænkningen, så vi undgår afslag med begrundelse i, det koster penge!

Eliza:
– Vores sagsbehandlingstid er meeeget lang, det tog 10 måneder at sagsbehandle på aflastningstimer – ud over mit eget handicap har jeg et barn med handicap.

Helen:
– I påstår, livsmestring er i fokus, men en ung fyr med autisme på et bosted må fx ikke selv administrere sin medicin og taber derfor færdigheder. Der er for lidt personale på samme bosted. Får man job eller dyrker fx bassintræning, følger muligheden for transport ikke med (540 kroner for en tur til bassin er ikke fair, når det samme koster 20 kroner i Odder kommune)

Kristian:
– Der er afsat ekstra penge til myndighedsafdelingen for at afkorte sagsbehandlingstider, for du har ret, 10 måneder er ikke rimeligt.
Livsmestring, ja, der er stramme rammer, og vi er opmærksomme på det. Den faglige tilgang med hensyn ti livsmestring er god. Og jo dygtigere vi er til, at den enkelte bliver bedst mulig, jo bedre er det.

Ulla:
– Jeg er ked af, et forslag om at ophæve skelnen mellem regionale og kommunale udgifter blev nedstemt i byrådet – og jeg ønsker konventionen med i handicappolitikken.

Helle Kaas:
– Smidig sagsbehandling KAN opleves. Jeg er afhængig af hjælpemidler, og vupti, efter få dage løste jobcenteret diverse henvendelser, – også, da jeg efter en pause igen ville jobbe, der fik jeg assistance bevilget i løbet af få dage.

Birgitte:
– Der bliver mulighed for at spare, når sagsbehandlerne har bedre tid. Mit eget barn udviklede angst lige op til skolestart, autismespektret giver omkostninger for hele familien. Vi søger om det samme igen og igen, diagnosen er uændret, men der er nye sagsbehandlere og det hober sig.

Kristian:
– Det er svært at se den økonomiske nytte af kassetænkningen… Forsøg, hvor kasserne ophæves, bonner ud i gode resultater, men de er ikke færdigevaluerede. Og ja, Ulla, de skarpe skodder mellem regionale og kommunale udgifter ville være skønne at fjerne – måske med den nye Sundhedsreform…

Mogens:
– Mangel på personale gør, at borgere på bosteder ikke kan komme nogen steder, som i et fængsel!

Tilgængelighed

Kristian er ked af både Letbanen og manglerne ved havnebadet. Han fulgtes med Ulla en kort tur i byens gader og oplevede, hvor forhindringer og besværligheder er, bl.a. med kantsten, hældninger osv. – og set op mod bevaringshensyn, er der en udfordring

Marianne Banner var igen først med ”fingeren”:
– De fleste tænker ledelinjer og ramper, men husk også de psykiske udfordringer, sanseudfordringer hos borgere med autisme, sanseforstyrrelser – stilleområder i letbanen er fx ikke realiseret!

Claus Bjarne:
– Vi har glemt at overholde Bygningsreglementet, så vi kan færdes, – og fx hoppe i havnebadet.

Kristian:
– Det er ærgerligt, at de flotte rum, fx ved Dokk1, ikke er så fede for fx folk med autisme.  En skam, at letbanen, der skulle afhjælpe bekymringer, ikke fungerer alle steder!

Ulla:
– Undervis arkitekterne!

Thomas:
– Dokk1 er god, men desværre er der en dum løsning på dørene ud til handicaptoilettet, der kræver en sms fra brugeren (for at imødegå hærværk) – som spasser er det noget nær umuligt, når det er ”op over”.

Eliza:
– Husk også visuel tilgængelighed, jeg mangler skriftlig information på de små stationer – kan bare se, de andre reagerer ved at smutte – også ved brandadvarsler – måske en app?

Kristian:
– Midttrafikappen er god – eller ikke?
– Jeg kender det fra familie, hvor vigtigt det er, om kan man færdes og fx komme på toilet. Daglig praksis er helt afgørende. Byrådssalen blev først tilgængelig, da tidligere rådmand Dorthe Laustsen kom i kørestol.

Peter:
– Den nuværende letbanedirektør er citeret for, at visse løsninger er sparet bort?

Kristian:
– ja, man skal ramme på millimetre – og godstog har andre dimensioner. Visse forbedringer er valgt fra i forsøg på at holde budgettet…

Bolig

Kristian mener, det handler om frit valg indenfor de givne, økonomiske rammer. Der er krav i almene byggerier, at flere med handicap tilgodeses, men nye og nyrenoverede boliger er blandt de dyreste, og det er problematisk. Han går ind for, at der bygges bredt. Der er en planstrategi i høring, og vi skal sørge for, at handicapperspektivet sættes med

Marianne:
– Vi har behov for boliger, der er lydisoleret, med tredobbelt vinduesglas osv., for et plingggg fra naboens mikrobølgeovn tricker… Fint at samle autisme-institutioner, men da Tilst blev visitationszone, måtte jeg bede dem informere politifolk udefra om, at når de unge fyre færdes med hættetrøje og ikke vil reagere, når ikke-informerede politifolk råber DU DER!!! – så KAN det være unge fra institutionerne.

Thomas:
– Jeg bor i ældrebolig, og gennem tre år har elevatorerne nok været i stykker 200 gange…

Kristian håber, fremtidige boliger også tilgodeser borgernes hverdag, fx med at handle ind og fungere.

Handling

Hensat til skoletiden oplever jeg, at koncentrationen fader… vi har været i gang i over halvanden time, det er stadig spændende, men undskyld, hvis guldkornene blev tabt på gulvet…

Verden er rig på strategier, men mange findes i skrivebordsskuffer.

Sanne:
Jeg ønsker noget målbart i handicap-strategien, lidt men godt.

Jørgen Bak:
– Nemlig, det er svært at pege på, hvad der kan ”vinges af” som succes.

Dorthe:
– Det er nemt indenfor job at tælle.

Torben:
– Holdninger skal strammes op, fx ved Godsbanen, hvor ham, der skulle tænde for teleslyngen var gået hjem – teknikken bør afprøves, og så sent som i dag oplevede jeg, at de ansvarlige ikke kunne finde ud af at slå slyngen til.

Kristian:
– Målbart, ja, det er ikke så enkelt.
– Min dør står åben og – Jeg har savnet debatten med kollegerne i aften, men tak for invitationen til drøftelse om disse vigtige områder.

Helle Kaas:
– Også tak til dig, Kristian, at du ville bruge de par timer sammen med os.

Efter debatten og lidt mad holdt DH-Aarhus et kort bestyrelsesmøde hvor emnerne var status på arbejdet i handicaprådet, orientering om temaet for årsmødet den 19. marts og budget for indeværende år.

Forretningsudvalget i DH-Aarhus havde på forhånd fortalt politikerne, at de gerne ville høre deres mening om, hvad der er vigtigt at få med i den kommende handicappolitik, og at de under debatten især ville sætte fokus på emnerne nedenfor:

Lige muligheder for et selvstændigt liv:

Hvordan sikres, at børn og voksne kan få den støtte, de har krav på efter den sociale lovgivning?

Tilgængelighed:

◦ hvordan kan det sikres at tilgængelighed bliver tænkt ind på forhånd ved alle nye projekter?

◦ Hvordan kan eksisterende byggerier og bymiljøer gøres tilgængelige?

◦ Hvordan kan tilgængelighed sikres, også for borgere med kognitive handicap?

Bolig:

◦ Hvordan kan det sikres, at mennesker med udviklingshæmning, autisme, ADHD og andre psykiske handicaps kan vælge deres egen bolig i det område, de har lyst til at bo i?

Fra politik til handling:

◦ Hvordan sikres det, at den nye handicappolitik omsættes til resultater?

 

Kristian Würtz er en dansk politolog og politiker, der siden 11. august 2011 har været rådmand for først Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune, herefter rådmand for Teknik og Miljø og fra 2018 rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, valgt for Socialdemokraterne.

Kilde: Wikipedia