Formindsk teksten Forstør teksten Print Sitemap Kontakt

Fra Muskelsvindfonden 3. oktober


billede
03-10-2012

Aarhus Kommune planlægger alvorlige forringelser af Borgerstyret Personlig Assistance.

Udgivelsesdato: 03-10-2012

I forbindelse med Århus Kommunes behandling af budgettet for 2013 har en arbejdsgruppe gennemgået kommunens udgifter til BPA for at finde mulige besparelser.

Der er i hvert fald tre årsager til, at kommunen har kastet sig ud i den øvelse.
For det første er Århus Kommunes økonomi under stærkt pres – lige som økonomien i de fleste andre kommuner.
For det andet har regeringen forringet borgernes mulighed for at få medhold i ankesystemet (i øvrigt stik imod hvad alle tre regeringspartier lovede før folketingsvalget for et år siden). Den slags giver naturligvis kommunerne blod på tanden.
For det tredje er udgifterne til BPA steget markant de seneste år, ikke blot i Århus Kommune men i hele landet.
Fra 2007 til 2011 er udgifterne på landsplan steget fra 932 mio. kr. til 1.403 mio. kr.

I Århus Kommune er stigningen i samme periode fra 99 mio. kr. til 131 mio. kr. Antallet af brugere er steget fra 132 til 158, og antallet af bevilgede timer er steget fra 12.590 til 14.815. 24 af de 158 borgere med BPA i Århus har døgndækning. Det gennemsnitlige timetal er 94 pr. uge.

Nogle af disse ekstraudgifter er en konsekvens af den ændrede lovgivning om BPA for 3 år siden, og kommunerne er derfor kompenseret for dem med højere bloktilskud. Men de er ikke kompenseret for den fulde stigning i perioden. Af forskellige tekniske årsager er Århus Kommune formentlig kompenseret mindre end andre kommuner.
Ikke blot Muskelsvindfonden, men også andre handicaporganisationer har indtryk af, at mange kommuner har gennemført markante nedskæringer på området. Dette indtryk bekræftes ikke af disse tal, tværtimod. Hvilket egentlig er besynderligt.

Men denne situation har så ført til, at en arbejdsgruppe i Århus Kommune har lavet et idekatalog over besparelsesmuligheder.

De konkrete forringelser i Århus.
For det første vil Århus Kommune se mere kritisk på, om den enkelte person er i stand til at fungere som arbejdsleder. Dette er en forudsætning for at kunne få bevilget BPA, men til en vis grad er denne vurdering samtidig elastik i metermål, der giver enhver kommune nogle manipulationsmuligheder. Den er derfor en kommunal lækkerbisken. På kommunesprog kaldes den slags ”en økonomisk styringsmulighed”.
Århus Kommune vurderer da også, at der vil være nogle personer med BPA, som helt kan frakendes bevillingen, og selv om kommunen så skal tilbyde anden form for hjælp, så er der besparelsesmuligheder, fordi alternativerne vil være klart billigere for kommunen – og dårligere for den enkelte borger.

For det andet vil Århus Kommune i større omfang udmåle hjælpen ”ud fra faste serviceniveauer”.Det vil sige, at noget af hjælpen skal udmåles efter samme principper som på hjemmehjælpsområdet, og man vil i mindre omfang ”fylde op” med timer for at gøre hjælpen sammenhængende, f.eks. om natten.
Dette er klart ulovligt og vil af Muskelsvindfonden blive indbragt for Tilsynet under Statsforvaltningen. Konkret planlægger Århus Kommune oven i købet af konvertere en del af BPA til egentlig hjemmehjælp, hvilket er i strid med det helt grundlæggende princip i BPA, at dette kun kan ske, hvis borgeren selv ønsker det.

For det tredje overvejer Århus Kommune at skabe ”alderssvarende tilbud til de borgere, der ikke længere kan få BPA-ordningen til at hænge sammen”. Meningen er, at flere måske kan dele nogle ”ydertimer”, hvis de bor tæt på hinanden.
Det ville tjene Århus Kommune til ære, hvis man havde bragt den ide på banen som en mulighed og et tilbud til den enkelte borgers frie valg. Der findes faktisk mennesker med behov for BPA eller anden form for hjælp, som gerne vil bo tæt på andre, og som helt frivilligt gerne vil dele forskellige ting, f.eks. en handicapbil, for selv om man får tilskud til en handicapbil, så er det også dyrt for den enkelte at have sådan en bil. Der kunne være perspektiv i den mulighed, hvis Århus Kommune valgte at samarbejde om den i stedet for at bruge den som en trussel.
Omvendt kan ideen i øvrigt ikke realiseres lige umiddelbart, for sådanne boliger eksisterer ikke i nævneværdigt omfang. Men det kunne de jo komme til, og så er det i øvrigt ikke nogen naturlov, at mennesker med handicap absolut skal bo tæt på andre med handicap. En god blanding med plads til forskelle kunne være spændende at dyrke. For dem, som ønsker det.

For det fjerde indgår det i Århus Kommunes overvejelser at fjerne hjælp til madlavning og indkøb, i hvert fald hos de borgere med BPA, der ikke er afhængig af en hjælpers permanente tilstedeværelse. Det vil sige, at man selv må finde ud af at få sine varer bragt ud, og at man skal modtage mad fra den kommunale madservice. Århus Kommune går meget op i, hvad kommunen kan spare på den måde, men skænker ikke en tanke, at borgeren selv skal betale 47 kr. pr. måltid, hvilket er en klar fordyrelse af de daglige udgifter til mad.
Århus Kommune planlægger med andre ord ikke bare en forringelse af hjælpen, men påfører også borgeren en betydelig ekstra udgift: Borgerne skal betale mere for at få en ringere service.

For det femte vil Århus Kommune beskære det årlige timetal til hjælpernes efteruddannelse, personalemøder osv.

For det sjette vil Århus Kommune gennemføre en markant beskæring af det beløb, som den enkelte borger modtager til betaling af et firma eller en organisation for at påtage sig administration og arbejdsgiveransvar. Kommunen har ganske vist fundet frem til nogle finurlige mellemregninger, der blev anvendt, da Folketinget for nogle år siden forbedrede reglerne og forøgede bloktilskuddet til kommunerne.
Men konsekvensen er ikke desto mindre, at den enkelte borger mister retten til selv at vælge det firma eller den forening, der skal påtage sig opgaven, og tilbage står kun nogle discount tilbud af dårlig kvalitet og med risiko for svindel, som tidligere har kostet blandt andet Århus Kommune store beløb, både i forbindelse med svindel og i forbindelse med konkurs. Det burde ikke være attraktivt for Århus Kommune at bevæge sig videre ad det spor, men kommunen er tilsyneladende ikke så let at skræmme væk fra tvivlsomme bekendtskaber.

Endelig indeholder Århus Kommunes oplæg en række alenlange overvejelser om interne penge-flytterier fra den ene afdeling til den anden inden for kommunen, uanset at det er de samme skatteydere der betaler alle kasserne. Disse overvejelser, som har involveret et stort antal kommunale medarbejdere giver unægtelig læserne den tanke, at der kunne findes helt andre steder i Århus Kommune, hvor man med fordel og uden tab af kvalitet kunne begrænse forbruget af medarbejdertimer.

Hvem kommer i klemme?

Århus Kommune udpeger selv to grupper, som i særlig grad vil blive ramt af nedskæringerne.

For det første er der nogle, som med tilstrækkelig kommunal kreativitet kan frakendes deres BPA, fordi kommunen vurderer, at de ikke er i stand til at fungere som arbejdsleder i ordningen. Her kan kommunen især drage nytte af, at regeringen har begrænset borgernes retssikkerhed, for en sådan vurdering vil i høj grad afhænge af et skøn, som ankemyndighederne erfaringsmæssigt er yderst tilbageholdende med at omgøre.

For det andet har kommunen konkret rettet blikket på den gruppe, der ikke nødvendigvis behøver at have hjælpere omkring sig i alle døgnets timer, og som snævert set godt kan være alene i nogle timer. Konsekvensen for dem er imidlertid, at de i disse timer vil få klart ringere mulighed for aktiviteter i – og navnlig uden for – eget hjem. En konsekvens vil f.eks. være, at man skal i seng på forud fastlagte tidspunkter, tilpasset efter hvornår hjælpen kommer.
Borgernes selvstændighed vil blive begrænset, og de vil få en ringere livskvalitet. Et ord, der i øvrigt ikke nævnes én eneste gang i Århus Kommunes papir, selv om det faktisk er nøgleordet i hele ideen med Borgerstyret Personlig Assistance.
Og Århus Kommune har utvivlsomt ret i, at det er disse to grupper, der især vil være udsatte, hvis kommunen gennemfører sine ideer.
F.eks. respiratorbrugere derimod vil dog ikke blive berørt, fordi de - allerede på grund af respiratoren - skal have permanent overvågning, hvilket normalt udløser 24 timers hjælp pr. døgn.

Århus Kommunes gustne overlæg.
Selv om Århus Kommune faktisk har et sagligt udgangspunkt i den forstand, at økonomien er stram, og at udgifterne er steget, så væltes sagligheden omkuld, når man nærlæser analysen.
Kommunen siger lige ud, at et af formålene med de konkrete forslag simpelt hen er at gøre ordningen med Borgerstyret Personlig Assistance så ringe for udvalgte borgere, at de selv vil fravælge den, fordi den ikke kan sikre dem et sammenhængende liv. Kommunen lægger heller ikke skjul på, at den vil gøre det vanskeligere at rekruttere hjælpere, når timerne ikke hænger sammen. Når så borgerne selv har fravalgt ordningen, står kommunen klar med et andet tilbud, som ganske vist heller ikke kan sikre dem et sammenhængende liv, men som er billigere for kommunen.
Det hører heldigvis til sjældenhederne, at vi oplever en sådan kynisme fra en kommune. Trods mange genvordigheder med mange kommuner har de fleste kommuner da heldigvis det mål at gøre tilbuddet til borgerne så godt som muligt.

Men sådan er det ikke i Århus Kommune. Ikke mere i hvert fald. Engang var det Århus Kommune, der opfandt hjælpeordningen, og i mange år blev den kun kaldt Århusordningen. Århus Kommune var dansk handicappolitiks stolte flagskib. Nu er der lagt op til, at Århus Kommune vil være handicappolitikkens synkefærdige plimsoller.
Det siger sig selv, at Århus Kommune skal få kam til sit hår, både i form af konkrete klager til Statsforvaltningen over de initiativer, der er decideret ulovlige, men også i form af klager til Det Sociale Nævn over enkeltafgørelser, der reducerer borgernes livskvalitet.
Som en begyndelse har en række forskellige handicaporganisationer aftalt at mødes om de planlagte nedskæringer i Århus Kommune allerede i løbet af få dage, og her vil vi vurdere nærmere, hvordan vi vil reagere på dem.
Sideløbende vil vi opfordre alle i Århus Kommune med Borgerstyret Personlig Assistance til at rette henvendelse til byrådspolitikerne og gøre opmærksom på konsekvenserne af de planlagte indgreb over for denne helt vitale form for hjælp, der betyder rigtig meget for den enkelte borgers livskvalitet.

Jørgen Lenger

Indlægget er lagt på af Per Jacobsen


 




Øvrige nyheder
Aarhus Kommunes handicappris 2017
05-12-2017
Boligministeren under pres
18-05-2017
Hjælp til Aarhus kommune:
02-11-2016
Tilbagebetaling af 600.000kr til mennesker med handicap
02-11-2016




Formand Rikke Kastbjerg | Østerby Allé 20 | 8310 Tranbjerg J | Telefon: 2022 0423 | E-mail: k@stbjerg.dk

Accesskeys  © Dansk Handicap Forbund - Århus afdelingen  Login